Hvordan står det egentlig til med danskernes sundhed? Et af de mest anvendte mål, når vi taler om befolkningens helbred, er BMI – altså kropsmasseindekset. BMI bruges verden over som en hurtig indikator på, om vægten ligger inden for det sundhedsmæssigt anbefalede område. Men hvad fortæller tallene egentlig om os som befolkning, hvordan har de ændret sig gennem tiden, og hvor godt afspejler de vores faktiske sundhedstilstand?
I denne artikel dykker vi ned i BMI-tallene for Danmark og ser nærmere på, hvordan de har udviklet sig, og hvilke forskelle der findes på tværs af regioner og sociale grupper. Vi ser også kritisk på, hvorvidt BMI er et retvisende mål, og hvilke styrker og begrænsninger målet har. Til sidst ser vi på, hvad vi som samfund kan gøre for at fremme en sundere befolkning.
Hvad er BMI, og hvorfor bruger vi det?
BMI står for Body Mass Index og er et tal, der beregnes ud fra en persons vægt og højde. Formlen er simpel: vægten i kilo divideret med højden i meter i anden (kg/m²). BMI bruges i både sundhedsvæsenet og forskningen som et hurtigt og enkelt redskab til at vurdere, om en person har en vægt, der anses for at være sund i forhold til deres højde.
Inddelingen i kategorier som undervægtig, normalvægtig, overvægtig og svært overvægtig gør det nemmere at identificere grupper i befolkningen, der kan have øget risiko for sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og visse former for kræft.
Vi bruger BMI, fordi det giver et overordnet billede af sundhedstilstanden i befolkningen og kan hjælpe med at målrette sundhedsindsatser mod de grupper, der har størst behov for støtte.
Udviklingen i danskernes BMI gennem tiden
Danskernes gennemsnitlige BMI har været støt stigende gennem de seneste årtier. Ifølge tal fra Sundhedsprofilen og Danmarks Statistik har antallet af voksne danskere med overvægt (BMI over 25) været stigende siden 1980’erne.
Hvor det tidligere var omkring hver fjerde voksne, der havde overvægt, gælder det i dag for mere end halvdelen af den voksne befolkning. Særligt andelen med svær overvægt (BMI over 30) er vokset betydeligt.
Denne udvikling skyldes en kombination af faktorer som ændrede kostvaner, mindre fysisk aktivitet og øget stillesiddende arbejde. Udviklingen ses på tværs af både køn og aldersgrupper, om end visse grupper er mere påvirkede end andre. Samlet set afspejler den stigende BMI en ændring i livsstil og samfundsstruktur, som har store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen.
Regionale og sociale forskelle i BMI
Selvom BMI-gennemsnittet for hele Danmark kan give et overordnet billede af befolkningens sundhed, skjuler tallene betydelige regionale og sociale forskelle. Flere undersøgelser har vist, at der er tendens til højere BMI i visse dele af landet, særligt i Region Sjælland og Syd- og Vestjylland, sammenlignet med for eksempel Hovedstadsområdet, hvor gennemsnits-BMI’et generelt er lavere.
Disse forskelle hænger ofte sammen med sociale faktorer som uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse. Personer med kortere uddannelse og lavere indkomst har gennemgående et højere BMI og en større andel overvægtige, end personer med længere uddannelse og højere indkomst.
Livsstilsfaktorer som kostvaner, fysisk aktivitet og adgang til sunde fødevarer spiller også en væsentlig rolle og varierer ofte mellem både regioner og sociale grupper. Derfor er det vigtigt at tage højde for både regionale og sociale forskelle, når man vurderer sundhedstilstanden i Danmark og planlægger forebyggende indsatser.
BMI som indikator: Styrker og begrænsninger
BMI, eller Body Mass Index, er et udbredt redskab til at vurdere, om en persons vægt ligger inden for det, der anses for sundt i forhold til højden. En af styrkerne ved BMI er, at det er hurtigt og nemt at beregne, hvilket gør det anvendeligt i store befolkningsundersøgelser og som et screeningsværktøj hos sundhedsprofessionelle.
Det giver et overordnet billede af befolkningens vægtstatus og kan bruges til at identificere grupper med øget risiko for sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Dog har BMI også betydelige begrænsninger. Det tager ikke højde for forskelle i kropssammensætning, som for eksempel mængden af muskler versus fedt, og kan derfor fejlagtigt klassificere meget muskuløse personer som overvægtige. Ligeledes siger BMI ikke noget om, hvor fedtet er placeret på kroppen, hvilket har betydning for helbredet. Derfor bør BMI altid tolkes med forsigtighed og gerne suppleres med andre målinger, når man vurderer den enkeltes sundhedstilstand.
Vejen mod en sundere befolkning
Vejen mod en sundere befolkning kræver en bred indsats, hvor både individuelle valg og samfundsmæssige rammer spiller en afgørende rolle. Selvom BMI-tallene giver os et vigtigt fingerpeg om danskernes sundhedstilstand, er det tydeligt, at der skal mere end blot information til for at vende udviklingen mod øget overvægt og livsstilssygdomme.
Forebyggelse starter tidligt – allerede i børnehaver og skoler kan fokus på kost, bevægelse og trivsel danne fundamentet for sunde vaner, som kan vare livet igennem.
.Samtidig har arbejdspladser og lokalsamfund et ansvar for at skabe rammer, der fremmer fysisk aktivitet og sunde valg, for eksempel gennem adgang til motionsfaciliteter, sundere kantinetilbud og grønne områder.
For den enkelte kan små ændringer i hverdagen, såsom mere cykling, færre sukkerholdige drikke og flere grøntsager på tallerkenen, gøre en stor forskel over tid. Men det er også vigtigt, at sundhedsvæsenet og politiske beslutningstagere tager overvægt og følgesygdomme alvorligt ved at tilbyde støtte, rådgivning og behandling til dem, der har behov.
Uligheden i sundhed og BMI mellem forskellige regioner og sociale grupper peger på, at løsningerne skal være målrettede og tage højde for de konkrete udfordringer, som forskellige befolkningsgrupper står overfor. Vejen mod en sundere befolkning handler derfor ikke kun om at nedbringe BMI-tallene, men om at skabe et samfund, hvor det sunde valg bliver det nemme valg for alle.
